Om DVJ
Danske Virksomhedsjurister (DVJ) arbejder for at varetage medlemmernes faglige og organisatoriske interesser over for virksomheder, organisationer, myndigheder og det øvrige samfund, og for at fremme anerkendelsen af og forståelsen for virksomhedsjuristens rolle i forhold til samme. DVJ er ikke en fagforening og er uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser.
DVJ er en del af internationale netværk som European Company Lawyers Assosication (ECLA), og foreningens arbejde rækker derfor også ud over landets grænser. DVJ hedder på engelsk Danish Corporate Counsel Association (DCCA).
DVJ’s aktiviteter omfatter blandt andet:
- Faglige arrangementer af både juridisk og forretningsmæssig karakter af særlig relevans for virksomhedsjurister
- Efter- og videreuddannelse i juridiske emner i samarbejde med advokatvirksomheder eller andre, hvilket særligt har betydning for virksomhedsansatte advokater
- Netværksmuligheder for medlemmerne
- Repræsentation af virksomhedsjurister og virksomhedsansatte advokater i faglige og politiske fora
- Styrkelse af den generelle anerkendelse af virksomhedsjuristens professionelle rolle og betydning
- Opnåelse af ”legal privilege” for virksomhedsjurister og virksomhedsansatte advokater
- Varetagelse af DVJ’s medlemmers interesser i international sammenhæng.
For at være medlem af DVJ skal man:
- Være uddannet cand.jur eller cand.merc.jur. fra et dansk universitet eller have en tilsvarende eksamen fra udlandet
- Være ansat hos og arbejde i en dansk erhvervsvirksomhed
- Hovedsageligt være beskæftiget med juridisk og/eller compliance rådgivning af denne virksomhed
Bestyrelsen tager i hvert enkelt tilfælde stilling til, om ansøgeren opfylder kriterierne for medlemskab, jf. foreningens vedtægter, som findes på denne hjemmeside.
Gennem deltagelse i DVJ’s arrangementer og aktiviteter har det enkelte medlem mulighed for at udbygge sit faglige og sociale netværk med mere end 600 jurister fra dansk erhvervsliv. Som medlem af DVJ bliver man bundet af foreningens etiske regelsæt, som kan findes på denne hjemmeside. DVJ’s drift finansieres gennem kontingentbetalinger fra medlemmerne samt gebyrer for deltagelse i foreningens møder og øvrige arrangementer.
Det årlige medlemskontingent er p.t. kr. 1.000 + moms for individuelt medlemskab og kr. 10.000 + moms for et firmamedlemskab, svarende til det til enhver tid gældende kontingent for 10 individuelle medlemmer.
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 6-8 medlemmer, inkl. forpersonen. Bestyrelseshvervet er ulønnet.
DVJ blev stiftet i 1988, dengang under navnet Dansk Forening for Virksomhedsjurister.
Spørgsmål om DVJ og om medlemskab kan rettes til bestyrelsens medlemmer eller til sekretariatet v/Danske Advokater, Linda Pedersen, 33 43 70 25, e-mail: lpe@danskeadvokater.dk.


